16 maj 2023

Automatisér dine pre- og onboardingforløb, og skab medarbejdertrivsel fra start

En veltilrettelagt pre- og onboarding kan være en svær nød at knække. Med Emplys moduler kan I skabe lækre forløb, der forbedrer trivsel, fastholdelse og produktivitet.

 

Pre- og onboarding-perioden er et afgørende tidspunkt for nye medarbejdere. Det er nemlig her, at din nye medarbejder er allermest motiveret, ligesom det er her, medarbejderen beslutter, om vedkommende kan se sig selv arbejde i din organisation på lang sigt.

 

Vi finder de tunge skyts frem, når jagten på den perfekte medarbejder sætter ind. Men måske glemmer vi det vigtigste? I en undersøgelse fra Dansk HR blandt 1.562 medarbejdere svarer 60 %, at virksomhedens forberedelser inden jobstart var mangelfulde eller ikke eksisterende. 88 % af de adspurgte mener, at det er særdeles vigtigt at lære mere om arbejdspladsen før jobstart. Der er altså både medarbejdertrivsel og fastholdelse på spil, når vi snakker om pre- og onboardingforløb. Så husk at få medarbejderen godt ud af starthullerne.

 

Lige så snart du og drømmekandidaten har papir på hinanden, skal du trykke speederen i bund på en sikker og fabriksgarant pre- og onboarding. I Emplys moduler får du redskaberne til den gode onboarding. Med automatiserede processer og overblik in-house sikrer du de bedste betingelser for et veltilrettelagt pre- og onboardingforløb, så din kommende medarbejder føler sig set og informeret allerede inden første arbejdsdag. Og dét skaber medarbejdertrivsel fra start!

 

 

Hvordan hjælper Emplys moduler mig med bedre pre- og onboarding?

Onboarding: I dette modul kan du håndtere processer og opgaver internt i organisationen. Du kan involvere ledere, bestille it-udstyr, få automatisk indhentet og videresendt alle relevante data til stamdatakortet, løn og andre relevante systemer og alt derimellem – direkte i Emplys system. Modulet giver dig et overblik på tværs af afdelinger, og du har hele tiden føling med, hvor langt I er med opgaverne forud for eller under pre- og onboardingen. Vi hjælper med at opsætte processer, der sikrer, at I når det hele – helt automatisk. Modulet er fleksibelt, og opgaverne kan altid revideres og tilpasses efter jeres processer og ansættelser.

 

 

Læring: Læringsmodulet (LMS) er oplagt at bruge i pre- og onboardingen. Det er nemlig med til at fastholde gnisten hos din nye medarbejder. Gennem modulet kan du sende online content direkte til medarbejderen før opstart. Det kan være værdisæt, organisationsdiagram eller en velkomst-video. Du kan også sende e-læringskurser eller webinarer, som din nye medarbejder kan orientere sig i. Men bliver det for avanceret eller komplekst, så smid en besked på LinkedIn, eller send en brochure om jeres produkt. Pointen er, at medarbejderen bliver engageret fra start – og du viser, at du også glæder dig. Men husk at holde det på et niveau, hvor din kommende medarbejder ikke føler sig spammet med information. Prioriter gerne indsatsen som en naturlig del af forløbet.

 

Men det er ikke kun i preboardingen, at læringsmodulet giver værdi. Når medarbejderen er kommet på plads ved skrivebordet og kender vejen til kaffemaskinen, kan modulet også bruges som rygstøtte for jeres nye kollega. Når onboardingforløbet begynder efter medarbejderens første dag, kan læringsmodulet blive en nær ven af jeres nye kollega. Du kan bruge modulet til at give din medarbejder oversigt over kurser og opgaver, der ligger klar til at blive løst. Og fordi du ved, hvad medarbejderen har modtaget på forhånd, har du det bedste afsæt til at sikre relevante onboardingaktiviteter.

 

 

Feedback: Hvornår er din medarbejder ikke længere ny, men en fasttømret del af organisationen? En god pre- og onboardingproces har altid en opfølgning og en afslutning. Og det er vigtigt at sikre en god feedbackkultur allerede i starten af ansættelsen, så du bedre kan støtte medarbejderen – nu og i fremtiden. Det kan være efter 14 dage eller seks måneder. Du bestemmer, hvad der fungerer for jer. Med feedbackmodulet får du skræddersyede feedbackskemaer med præcis de spørgsmål og emner, du gerne vil have svar på. Følg op med en 1:1-samtale, så du også får kvalitative input til forløbet: Hvad har været godt – og knap så godt? Brug læringerne til at justere jeres forløb, så det altid er up-to-date og baseret på jeres medarbejderes input og erfaringer.

 

 

Seks fordele ved at køre pre- og onboarding i Emply:

 

  1. Automatiserer og strømliner processer. Du får det komplette overblik – så du ikke skal opfinde den dybe tallerken, hver gang en ny ansættelse kommer til. Du behøver ikke engang sende en mail til din nye medarbejder med opstartsdato og tid – det gør systemet for dig.

  2. Sikrer medarbejdertrivsel og -fastholdelse. Hvis du får din medarbejder godt fra start med et veltilrettelagt pre- og onboardingforløb, er der markant større chance for, at din medarbejder trives og kan se sig selv i organisationen på lang sigt.

  3. Ressourcebesparende. Du sparer værdifuld tid og ressourcer ved at samle opgaverne ét sted. Og det overblik betyder, at du ikke glemmer vigtige oplysninger eller opgaver i farten: Alle bliver informeret på de rigtige tidspunkter.

  4. Involverer de relevante personer i organisationen – hver gang. Slut med lange mailtråde mellem it, leder, mentor og HR. Emply-platformen involverer alle de rigtige personer på de rigtige tidspunkter, og giver dig overblikket over, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver.

  5. Fleksibelt. Alle medarbejdere er forskellige. Og derfor har de forskellige behov. I systemet kan du let til- og fravælge opgaver og processer, så du tilpasser pre- og onboardingprocessen efter den enkelte medarbejder.

  6. Nemt og ligetil. Det behøver ikke være komplekst at køre pre- og onboardingprocesser gennem et system. Du kan gøre det lige så simpelt, som du ønsker. Det kommer stadig til at gøre en kæmpe forskel.

 

Vil du lære mere om hvordan Emply-systemet kan understøtte dine onboarding-processer?

Book et demomøde her

Emner

Pre- and onboarding

 

Relaterede artikler

 

© Emply ApS.
 
Alle rettigheder forbeholdes.