02 apr 2023

Derfor er it-understøttelse vigtigt, hvis du vil sikre gode pre- og onboardingforløb

Beror jeres pre- og onboardingforløb på mørnede post-its, excel-ark og mentale noter? Så er det måske tid til en opdatering af den digitale slags. Med Emply er det muligt at systematisere og automatisere processer, der sikrer et godt opstartsforløb. Og det kan have stor betydning både for din nye kollega og for din bundlinje.

 

I en hverdag hvor tingene går stærkt, og der er mange stakeholders i spil, er det tæt på umuligt at understøtte et godt pre- og onboardingforløb, hvis man ikke har den nødvendige onboarding-software.

 

Vanskelighederne ligger i særdeleshed i processtyringen, og det store spørgsmål er ofte: Hvem tager teten? Hvem er ansvarlig for oplæring og uddannelse, hvem sørger for at definere arbejdsopgaverne, og hvem giver feedback, når de første opgaver er afleveret? Læg dertil de helt praktiske opgaver som bestilling af velkomstblomster, opsætning af mail og introduktion til nye kolleger. Listen af opgaver er lang, og det kalder på en klar plan for, hvad der skal gøres, og hvem der skal gøre det.

 

En god pre- og onboardingproces kræver et ensrettet flow, og her kan et it-understøttet HR-system hjælpe med at skabe den nødvendige struktur. Med Emply er det muligt at strømline og automatisere flows, så det ikke hænger på én person at huske det hele. Det er både en fordel for virksomheden og for den kommende medarbejder, der føler sig set af sin nye arbejdsgiver.

 

 

En investering der giver tifold igen

 

Værdien af et it-understøttet pre- og onboardingforløb er ikke til at tage fejl af. Selvom det kan være en stor mundfuld at overgå og integrere det digitale system, så overskygger fordelene ulemperne med længder. Det mener både HR-ekspert Mette Nørlem og salgschef hos Emply, Sebastian Manisor Jensen:

 

— Der ligger en kæmpe gevinst i at kunne samle alle sine tjeklister, alle sine data og al sin dokumentation ét sted. Vi oplever mere og mere lovgivning, når det kommer til stamdata og masterdata, men med et målrettet it-system er det nemt at navigere og efterleve krav, fortæller salgschefen, der suppleres af Mette Nørlem:

 

— Der er kommet et stort behov for at kunne trække data. Data er blevet et vigtigt arbejdsredskab – også i HR. Vi vil gerne kunne sammenkøre data eller sammenligne på kryds og tværs, og her er det vigtigt med systemer der taler sammen, og er gearet til det stigende behov.

 

De mange data kan blandt andet bruges i rekrutteringsprocessen, sætte strøm til automatiserede flows og uddelegere opgaver, inden medarbejderne starter, og til at tracke deres tilfredshed efter opstart. Og de mange informationer er helt essentielle for at generere viden og opnå succes.

 

Størstedelen af nye medarbejdere beslutter sig inden for 6 måneder, om de vil blive på arbejdspladsen. Jo bedre en start, jo større er sandsynligheden for, at de bliver. Derfor er god onboarding også vigtig, hvis man vil undgå rasende dyre gen-rekrutteringer, og her giver data vigtig viden, som man kan bruge undervejs i forløbet, siger Mette Nørlem.

 

Emplys standardsystem er et godt udgangspunkt for dataindsamling, og ud over at være intuitivt, kan det også moduleres og skaleres efter den enkelte virksomheds behov.

 

Vil du lære mere om hvordan Emply-systemet kan understøtte dine onboarding-processer?

 

Book et demo-møde her

© Emply ApS.
 
Alle rettigheder forbeholdes.