27 mar 2023

Emply er kernen til vækst i Lessor Group, som er en del af Paychex Europa

I januar 2021 bliver Emply opkøbt af Lessor Group. Ambitionen er at skabe markedets stærkeste HCM-løsning, der rummer hele medarbejderrejsen fra ansættelse til fratrædelse - både i Danmark, men også i resten af Europa.

 

Emply har siden grundlæggelsen i 2010 udviklet sig succesfuldt gennem stærkt entreprenørskab og innovation. Men en naturlig del af hurtig vækst er, at der på et tidspunkt bliver behov for mere tydelige og strukturerede processer i organisationen for at kunne skalere yderligere. Det er der blevet investeret stort i det sidste år.

 

Emply er nemlig et vigtigt, strategisk kerneprodukt i Paychex Europas ambition om at skabe markedets stærkeste HCM-løsning og nå en milliard danske kroner i omsætning i 2027.

 

“Emply bliver en af vores vigtigste spillere i udbredelsen af vores HCM-løsning - både i Danmark og internationalt. HCM står for Human Capital Management, og det betyder, at du kan samle hele medarbejderrejsen i ét system – fra rekruttering og onboarding til løn og tidsregistrering og alt derimellem. Emply bliver fundamentet i løsningen, som kan forbindes med vores andre løsninger”, siger CEO i Lessor Group Henrik Møller.

 

 

Emply er til stede i 20 forskellige lande

 

Da Lessor Group i sin tid undersøgte markedet for HR-systemer, der matchede ambitionen om at tilbyde kunderne den bedste HCM-løsning og drive international vækst, faldt valget på Emply, fordi det stod stærkest på flere parametre.

 

“Vi valgte Emply, fordi systemet er bekræftet utroligt intuitivt og brugervenligt af HR-specialister, kunder og markedet, og det skal vi holde fast i - både overfor vores danske kunder, og når vi bevæger os ud i Europa. Derudover er systemet teknologisk moderne med åbent API, så det er let at integrere med andre systemer – for eksempel dit løn-, vagtplanlægnings- eller tidsregistreringssystem. Integration er afgørende for at binde hele medarbejderrejsen sammen i én platform på tværs af markeder”, siger Henrik Møller og fortsætter:

 

“Vi ved, at Emply er et godt produkt og har internationalt potentiale, fordi systemet allerede bliver brugt i mere end 20 forskellige lande. Det er for eksempel virksomheder, der har hovedkontor i Danmark eller Norden og har rullet forretningen ud globalt i datterselskaber. Det potentiale vil vi gerne udnytte ved selv at være til stede på nogle af de markeder. Men før vi når dertil, er det vigtigt, at setupet omkring udviklingen af Emply er robust. Indtil videre har vi investeret meget i at evaluere, ændre og opgradere systemet, så det bliver teknisk i stand til at skalere.”

 

 

Vores vision

 

Emplys vision er at skabe bedre arbejdspladser ved at tilbyde en intuitiv platform, der gør HR i stand til at fokusere på mennesker ved at fjerne manuelt arbejde og bruge data til værdifulde indsigter. Derfor har vi konstant fokus på at optimere vores produkt og styrke brugerrejsen.

 

“Det er vigtigt, at Emply er så enkelt og intuitivt som muligt for vores kunder at arbejde i. Emply skal være den ekstra ressource i virksomheden, der gør hverdagen nemmere og bedre ved at samle og automatisere alle HR-processer. Derudover skal Emply fungere som et vigtigt, strategisk værktøj ved at levere værdifulde data til ledere og HR - for eksempel om fravær, trivsel og performance”, siger Product Manager i Emply Simon Svenstrup og fortsætter:

 

“Dialogen med vores kunder er vigtig, så vi ved, hvilke behov og udfordringer de står overfor i løbet af en arbejdsdag. Derfor kommer vi til at inddrage kunderne meget mere i vores design- og produktudvikling - for eksempel ved at lave flere interviews og brugertests på features, der ikke er udviklet endnu. Det gør, at vi allerede tidligt i processen ved, om der er belæg for at gå videre med idéerne.

 

Vi kigger også på, hvordan nyhedsformidling i Emply kan blive tydeligere og mere effektiv for at engagere medarbejderne mere. Det er nemlig noget, vores kunder efterspørger. Og så kigger vi på, hvordan ledere ved hjælp af data og notifikationer kan blive gjort opmærksom på uregelmæssig adfærd hos en medarbejder, som de bør handle på - for eksempel mange sygedage inden for kort tid. På den måde vil systemet hjælpe kunderne med at sikre, at der bliver taget hånd om eventuelle problematikker, der påvirker trivsel og arbejdsmiljø.”

 

 

Den fulde medarbejderrejse

 

Emply rummer hele medarbejderrejsen med vores fem moduler: Medarbejder, Rekruttering, Onboarding, Feedback og Læring (LMS). Alle moduler er forbundet, og data flyder frit imellem dem, så hele cyklussen altid er opdateret. Det betyder for eksempel, at du kan inddrage læringsmateriale i pre- og onboarding-forløbet, så dine nye medarbejdere får en ekstra grundig introduktion til virksomheden, opgaverne og kollegerne. Derudover vil det i løbet af næste år blive muligt at forbinde flere af vores løn-, vagtplanlægnings- og tidsregistreringssystemer med Emply.

 

Fremadrettet kigger vi også på at lave et modul til tidsregistrering, så Emply også kan håndtere den del, når EU’s arbejdstidsdirektiv og dom fra 2019 træder i kraft. Ifølge direktivet er du som arbejdsgiver forpligtiget til at indføre et system, hvor medarbejderne kan registrere arbejdstid. Her vil vores app også komme i spil for at gøre tidsregistreringen ekstra nem for medarbejderne.

© Emply ApS.
 
Alle rettigheder forbeholdes.