Rekruttering af den rette kandidat til din virksomhed kan være noget af en udfordring og en langtrukken proces. Om ikke andet er det dog alfa og omega at have de rette medarbejdere med om bord på skibet, og derfor bør du bruge ekstra kræfter på at tiltrække og udvælge de bedste kandidater. Men hvordan kan du gøre rekrutteringsfasen nemmere, og hvordan gør du dig attraktiv over for dine potentielle kommende medarbejdere?
En god rekrutteringsproces er altafgørende for både dig og dine kandidater. For når Jobindex, LinkedIn og andre jobportaler bugner med jobopslag, er det vigtigt at skille sig ud og ikke mindst gøre det overskueligt for kandidaterne at kaste sig over netop dit stillingsopslag. Omvendt kan en dårlig rekrutteringsproces skade virksomheden. Det gælder både økonomisk og i forhold til virksomhedens image. Sådan lyder det i hvert fald fra HR-ekspert Mette Nørlem, når vi spørger hende, hvilken betydning dårlig rekruttering kan have for virksomheder:
– Det koster lige så meget på bankbogen som på imagekontoen. En person går derfra og er skuffet og ringer så og fortæller det til sin mor, venner og tidligere kollegaer. Jo flere de fortæller det til, jo værre er det, siger Mette Nørlem.
Ifølge Konsulenthuset ballisagers Rekrutteringsanalyse for 2023 er der lige nu udbredt mangel på arbejdskraft. Faktisk så meget, at to ud af tre virksomheder, som indgår i analysen, har oplevet det som en konkret udfordring. Statistikker fra samme analyse viser også, at den mest udbredte løsning på at mindske manglen på arbejdskraft er, at man ansætter mindre kvalificerede kandidater eller giver flere opgaver til medarbejderne. Og både på kort og langt sigt er det jo ikke en holdbar løsning hverken for virksomheden eller for medarbejderne.
Med Emply får du et brugervenligt og fleksibelt rekrutteringssystem, som styrer hele rekrutteringsprocessen fra start til slut. Systemet sørger for, at der er styr på alle de forskellige steps og de praktiske mål. På den måde gør Emply det nemt for dig at finde lige netop den kandidat, der matcher din virksomhed.
HR’s vigtigste opgave er at have de rette medarbejdere på det rette sted – både i forhold til kultur og i forhold til arbejdsopgaver. Det handler på alle måder om det rigtige match. Hvis matchet ikke er der, koster det tid, penge og menneskelige ærgrelser.
Ifølge Simon Svenstrup, der er Product Manager i Emply, er en af de vigtigste fordele ved Emplys system, at du kan lave emnebanker. Disse emnebanker kan fyldes med relevante jobansøgeres CV’er, så du altid har kvalificerede kandidater ved hånden. Det er især vigtigt i en tid som nu, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Statistikker fra ballisagers Rekrutteringsanalyse viser også, at jobansøgninger ser ud til langsomt at miste sin betydning, og i stedet vokser CV’ets betydning. 78 procent af de deltagende virksomheder har oplevet at få en ansøgning fra en person, som ikke virkede motiveret for at få jobbet, og her kan kandidaternes CV i stedet give et tydeligt billede af deres kompetencer og erfaringer.
Vil du blive klogere på, hvordan Emplys system kan hjælpe din rekrutteringsproces?